Svenskeren der gik ud for at lede efter en vatpind

Engang var der en svensker som havde så meget nuller i ørene, at han var nødt til at fjerne det.
For ellers kunne han ikke høre den søde telefondame, som var i røret og gerne ville sælge ham et abonement på Information. (altså det kunne han jo faktisk ikke høre på grund af alt nulleret, men han fornemmede det li'som. Både det at hun var sød og det med abonnementet)
Problemet var bare at vatpinde var i restordre i hele byen.
Så han klemte sig ned i sin havkajak og padlede til den næste by.
Men der var ingen vatpinde.
I den tredie by havde de vatpinde og svenskeren var lykkelig og hurtigt uden nuller i ørene.
Desværre var den søde telefondame ikke længere i røret, da han havde fået padlet sig hele vejen hjem, været i bad (thi man bliver ret svedig af at padle efter vatpinde), taget rent tøj på, lavet en kop kaffe, smurt en marmelademad og endelig ville genoptage samtalen i røret.
Den næste dag ringede der heldigvis en fra Berlingske Tidende.
Men det var en mand.
Og han var ikke så sød.