lørdag den 13. marts 2010

En tyvstjålet historie

I dagens anledning kommer en lille historie, som jeg ikke selv har skrevet. -Anledningen værende at jeg ikke selv kan hitte på noget og jeg gerne ville have skrevet denne her lille ultrafine historie. Det er en passus fra Aksel Sandemoses mærkelige roman "En palmegrøn ø. -Et eventyr fra kong Rhascall den Syttendes tid om pirater og andre godtfolk."

"Af og til blev han plaget af engle. De fløj lige hen i hans himmelseng. Derfor befalede han sine tjenere at lave engle-spærringer, snore fra gulv til loft ved hvert hjørne af sengen. Det var en god idè. Når englene kom for at besøge ham, havarerede de mod snorene og styrtede ned som vrag. Næste morgen sparkede han dem ind under sengen og lod sidenhen tjenerne plukke dem. På den måde fik han fjer til en ny dyne."

0 kommentarer:

Send en kommentar