Pigen der bare gav sig til at bo i et flødeskumstårn, III

Der var rart deroppe.
I tårnet hvor alt var hvidt og pisket.
Man kunne se frosne fjorde og turkise kridtgrave og skove, der ville blive lysegrønne snart.
Pigen med rottehalerne synes, det var et fint sted.
Så fint at hvis man ville, kunne man bare spise det.
Hun boede der lidt og spiste og kiggede.

Tilsidst var der så lidt tårn tilbage, at hun en dag, da hun var ved at læse en drabelige spændende bog og lige ville hente en kop kvædethè mere i køkkenet, kom til at træde i et hul i flødeskumsgulvet og faldt hele vejen ned og op igen i chokoladekrydset.

Hun kom ikke alt for sent i skole.